Du sover dårligt, er irritabel og har taget på omkring livet. «Højt kortisol» er det, du finder, når du søger, og du er langtfra alene om at kunne genkende det.
Men ordet bruges om to ret forskellige ting. Her er, hvad der ligger bag generne, og hvad der er værd at gøre noget ved.
- De gener, folk kalder højt kortisol, er almindelige: dårlig søvn, kort lunte og mere omkring maven.
- Søvn, skifteholdsarbejde, stress, koffein og hård træning påvirker alle dit kortisol.
- Den medicinske tilstand, Cushings syndrom, er sjælden og kendes på en kombination af tegn.
- Kortisol skal svinge gennem døgnet. Én prøve siger derfor lidt alene.
- Hjemmetests af «kortisolkurven» har ingen anerkendte referenceværdier.
I denne artikel
- Hvad højt kortisol egentlig betyder
- Symptomer på højt kortisol
- Hvad der gør kortisolet højt
- Kan det være lavt kortisol i stedet
- Hvornår bør du måle det
- Hvornår du bør tale med lægen
- Spørgsmål folk stiller
Hvad højt kortisol egentlig betyder
Kortisol er et hormon, binyrerne laver. Det styrer blodsukker, blodtryk og hvordan kroppen møder belastning.
Niveauet er højest lige før du vågner og lavest lige efter midnat. Den døgnrytme er selve pointen med hormonet.
Når folk siger «højt kortisol», mener de en af to ting.
Den hverdagsagtige: det, de fleste mener. Perioder med meget stress, for lidt søvn og en krop, der ikke henter sig ind. Det er almindeligt, og generne er ægte.
Den medicinske: kroppen producerer for meget kortisol over lang tid. Det hedder Cushings syndrom, og det er sjældent, med omkring 2 til 3 nye tilfælde per million indbyggere om året.
Symptomlisten nedenfor gælder den medicinske. Den ser anderledes ud end det, de fleste mærker.
Symptomer på højt kortisol
Ved den medicinske form er det kombinationen, der kendetegner tilstanden. Hvert symptom er almindeligt alene.
De mest karakteristiske tegn
- Vægtøgning, der lægger sig omkring maven, samtidig med at arme og ben bliver tyndere
- Rundt og rødmosset ansigt, ofte kaldet måneansigt
- Fedtpude mellem skuldrene i nakken
- Tynd hud, der let får blå mærker, uden at du husker et stød
- Brede, rødviolette strækmærker over mave, hofter eller lår
- Tydelig muskelsvaghed i lår og overarme, for eksempel at det bliver tungt at rejse sig fra en stol
Derudover ses ofte højt blodtryk, nedtrykthed, irritabilitet og dårlig søvn. Hos kvinder øget hårvækst i ansigtet og uregelmæssig menstruation, hos mænd nedsat sexlyst.
Det, der skiller tilstanden ud, er, at du tager på omkring midten, samtidig med at musklerne svinder.
Genkender du mest træthed, dårlig søvn og lidt ekstra omkring maven, ligger forklaringen som regel et andet sted. Den ser vi på nu.
Hvad der gør kortisolet højt
Når kroppen selv laver for meget, skyldes det oftest en lille svulst i hypofysen, som står bag omkring 80 procent af tilfældene. Den er som regel godartet, men sender et signal, der får binyrerne til at arbejde for hårdt. De øvrige tilfælde skyldes for det meste en godartet svulst i binyren selv.
Fast medicin, du får af lægen, kan give de samme symptomer. Genkender du listen ovenfor, så tag det op med din læge, men stop aldrig på egen hånd. Højt alkoholforbrug, svær overvægt og langvarig nedtrykthed kan også give et billede, der ligner, uden at der foreligger sygdom.
Og så er der hverdagen, som gælder de allerfleste. For lidt søvn, skifteholdsarbejde, pres på jobbet, meget koffein og hård træning uden nok restitution påvirker alle kortisolet. Det giver et reelt udslag, men det viser sig mest som en forskudt døgnrytme: du er træt om morgenen og vågen om aftenen, stik imod hvordan hormonet skal opføre sig.
Er du mand og mærker både lav energi og mindre sexlyst i en travl periode, er testosteron værd at se på parallelt. Af næringsstoffer er zink det eneste med en godkendt anprisning her: zink bidrager til at vedligeholde normale testosteronniveauer i blodet. T-Complex indeholder 10 mg zink.
Vi har skrevet mere om hvad kortisol gør i kroppen og om hvorfor fedtet lægger sig omkring maven.
Kan det være lavt kortisol i stedet
Nogle gange er problemet det modsatte. Lavt kortisol betyder, at binyrerne ikke laver nok, og den vigtigste form hedder Addisons sygdom. Den er sjælden, men Skandinavien har verdens højeste forekomst, og den opdages ofte sent, fordi symptomerne ligner så meget andet.
Sug efter salt. Ikke lyst til chips, men en tydelig trang til salt.
Huden bliver mørkere. Både hvor solen rammer, og hvor huden slides, for eksempel over knoer, i håndfurer og i ar.
Derudover kommer udtalt kraftesløshed, dårlig appetit, vægttab og svimmelhed, når du rejser dig. Genkender du saltsuget eller at huden har skiftet farve, så tag det op med lægen. Tilstanden er godt behandlelig, når den først er fundet.
Hvornår bør du måle det
Én prøve siger lidt. Kortisol svinger gennem døgnet med god grund, og derfor står tidspunktet på rekvisitionen.
Lægen bruger tests, der tjekker, om produktionen reguleres normalt gennem døgnet. Spytprøve sent om aftenen og kortisol i døgnurin er de almindeligste.
Hjemmetestene med spyt er en anden sag. De sælges som kortlægning af din «kortisolkurve», men der findes ingen anerkendte referenceværdier for, hvad en afvigelse skal betyde.
En systematisk gennemgang af 58 studier med over 10.000 deltagere fandt ingen fælles kortisolprofil hos mennesker med langvarig udmattelse. Værdierne spreder sig i begge retninger. Det er en af grundene til, at ét enkelt tal siger så lidt.
Belastningen er altså reel og slidsom. Den lader sig bare ikke aflæse som ét tal på et stykke papir, og derfor er det symptomerne og din døgnrytme, der betyder noget.
Hvornår du bør tale med lægen
Tag kontakt, hvis du genkender flere af de karakteristiske tegn samtidig, især vægtøgning omkring midten kombineret med tydelig muskelsvaghed, tynd hud med blå mærker eller brede rødviolette strækmærker. Det samme gælder saltsug og mørkere hud, eller hvis du har været træt i måneder uden forklaring.
Lægen vil ofte tjekke andre ting først, fordi stofskifte, jernmangel, D-vitamin og nedtrykthed giver mange af de samme gener, og fordi de er langt mere almindelige.
Spørgsmål folk stiller
Hvad er de almindeligste symptomer på højt kortisol?
Vægtøgning omkring maven med tyndere arme og ben, rundt ansigt, tynd hud der let får blå mærker, brede rødviolette strækmærker og tydelig muskelsvaghed. Det er kombinationen, der betyder noget.
Kan stress alene give højt kortisol?
Ja, stress giver et udslag, og over tid kan det forskyde din døgnrytme. Det mærkes ofte som at være træt om morgenen og vågen om aftenen.
Hvordan ved jeg, om jeg har højt kortisol?
Ikke ud fra symptomer alene, for de deles med meget andet. Lægen bruger spytprøve sent om aftenen eller kortisol i døgnurin.
Hvor almindeligt er højt kortisol?
Det kommer an på, hvad du mener. Sygdommen Cushings syndrom er sjælden. Men de gener, folk forbinder med højt kortisol, altså stress, dårlig søvn og lidt overskud, er meget almindelige.
Kan man have lavt kortisol i stedet?
Ja, og Skandinavien har verdens højeste forekomst af Addisons sygdom. Saltsug og mørkere hud er de to tegn, der skiller den fra almindelig udmattelse.
Er hjemmetests for kortisol pålidelige?
Nej. Der findes ingen anerkendte referenceværdier for sådanne kurver, og niveauet påvirkes af søvn, mad, koffein og træning.
Kan højt kortisol give vægtøgning?
Ved den medicinske form lægger vægten sig typisk omkring taljen samtidig med at musklerne svinder. Vægtøgning uden de andre tegn har som regel andre forklaringer, hvor søvn og stress ofte spiller ind.
- Norsk legemiddelhåndbok. Cushings syndrom. Incidens 2–3 per million per år, fordeling af årsager og anbefalede screeningtests. legemiddelhandboka.no
- NHI. Cushings syndrom. Symptombillede, prævalens på 60–70 per million, og døgnvariationens rolle i diagnostikken. nhi.no
- Store medisinske leksikon. Addisons sygdom. Forekomst i Skandinavien, saltsug og pigmentering som karakteristiske tegn. sml.snl.no
- Cadegiani FA, Kater CE (2016). Adrenal fatigue does not exist: a systematic review. BMC Endocrine Disorders. 58 studier, over 10.000 deltagere, ingen konsistent kortisolprofil ved langvarig udmattelse. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov
- Pan X, Kaminga AC, Wen SW, m.fl. (2020). The 24-hour urinary cortisol in post-traumatic stress disorder: A meta-analysis. PLOS ONE. Tyve studier, lavere værdier ved PTSD. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov
